ESKILSTRUPHALLERNES HISTORIE FRA 1968 TIL 2024

                                             

YES WE CAN!! Første slogan helt tilbage fra hallens start siden hen har byens bogere valgt et slogan der lyder Sport og kultur det Eskilstrup der dur og det er stadig brugt den dag idag (2024)

FORMÅL

Lige siden haludvalget blev etableret i 1968, har formålet været, at skabe de bedst mulige faciliteter for idræt og fritid i et samlet område ved Stødstrup. Og det både for udendørs og indendørs aktivitet.

Der er satset på mangfoldighed ud fra princippet:

”lad de tusind blomster, blomstre hvor de vil”.

Dette kan ses på Hallernes vedtægter og senere også på Foreningshusets vedtægter.

De enkelte foreninger har hver for sig gennem årene som selvstændige foreninger udøvet deres aktiviteter medens man har været fælles om både udendørs- om indendørs anlæg.

METODE

I forhold til andre områder har hallerne haft sin egen måde at udvikle anlæg og hal på.
Fra start har hallerne været en selvejende institution.

Således er det første gang i 2009/2010, at hallerne har fået et kontant anlægstilskud.

Ellers har det været således, at hallerne af kommunen hvert år har fået et driftstilskud til at afholde drifts- og lånefinansiering for.

Ved anlæg har hallerne så kunnet supplere de optagne lån med frivilligt arbejde og i flere tilfælde med udefra kommende tilskud.

Der har også mellem tidligere Nørre Alslev kommune og Hallerne været en gentelmandaftale om, at når et lån udløb eller kunne konverteres til et billigere, tog man op om der var dokumenterede ønsker/behov for nye anlæg. Indvielsen i dag er 6. udbygning af hallerne.

Hallerne tror på den metode. Ind imellem får Hallerne på den måde det dobbelte for de halve ressourcer.

Men det kræver: Blod, sved og tåre.

HVOR ”STÅR” HALLERNE I DAG?

Fritidsfaciliteterne er ikke for prestige skyld. Fritidsfaciliteter er til for at benyttes af foreningerne og andre som har lyst til at komme i området. Både de som er aktive og de som er tilskuere eller de som blot kommer i Hallernes velfungerende cafeteria.

Lokale foreninger i området er i dag:

Badminton – Fodbold – Gymnastik – Håndbold

Petanque – Dart – Skydning – Tennis

Alle foreninger med en stor bredde og for flere af dem, målt med Falster-Lolland niveau, også med elite.

2010 markerer færdiggørelsen af hal 2. Nu råder området over 2 haller med 2 håndboldbaner eller 11 badmintonbaner, springbaner for gymnastik, 16 stk. 15 m skydebaner, omklædningsrum, cafeteria, møderum samt klubfaciliteter for udendørs fodbold.

Hallerne er placeret i et område nær skole, fodboldanlæg, atletikanlæg, tennisanlæg, petanqueanlæg og Foreningshuset/SFO med legeplads. Dette giver mulighed for vekselvirkning af stor betydning. De etablerede foreninger står stærkt i vort område og har også gode betingelser.

Alternative aktiviteter er også interessante for området. De vil kunne styrke og udbygge udviklingen i området yderligere. Så de kommer i fremtiden.

ANLÆG GENNEM ÅRENE.

Anlægsarbejderne er altid udført med mest mulig frivillig arbejdskraft, hvor hallerne sammen med håndværkerne har stået som bygherre og byggestyre.

Etaperne har været:

1. Arbejde med råjordsbehandling af stadion og træningsbaner. Arbejdet udført for kommunen. Pengene indgik i det senere halbyggeri. – Det var den sommer.

2. Hal 1 med 2 omklædningsrum, cafeteria og møderum. Alt støbe- og jordarbejde udført frivilligt. – Det var før færdigblandet beton: Det var den sommer.

3. 3 omklædningsrum, 8 skydebaner og mødelokale. Støbearbejde og skydebanerne udført ved frivilligt arbejde.

4. Opholdslokale til fodboldspillere, ude- og indedepoter. Støbearbejde frivilligt.

5. Etablering af 8 nye og renovering af 8 gamle skydebaner. Skydeanlægget udført og betalt af skytterne.

6. 1998 øget drifts- og finansieringstilskud på 250.000 kr. fra tidl. Nørre Alslev kommune. Begyndelse på hal 2 med ½ håndboldbane og springgrave til gymnastik. Dokumenteret frivilligt arbejde på ca. 1.000.000 kr. + 200.000 kr. i foreningstilskud. Frivilligt arbejde: Støbearbejde, jordarbejde og etablering af springgrave.

7. I 2009/2010 har hallerne for første gang fået et egentligt kontant anlægstilskud, idet Guldborgsund kommune af den særlige renoveringspulje bevilligede 2.500.000 kr. Hallernes projekt til færdiggørelse af Hal 2 beløb sig til 3.500.000 kr. incl. frivilligt arbejde og udefra kommende tilskud. Skulle projektet have ”kørt” som et sædvanligt byggeprojekt, havde det beløbet sig til ca. 6.000.000 kr. Så havde der ikke været indvielse den 25/9 2010 – måske aldrig. Hallerne fik aftalt, at kunne ”køre” byggeriet på egen måde, med omvendt licitation, aftale med dygtige håndværkere og egen byggestyring. Hal 2 færdig til tiden med gulvareal på 20 x 40 m og springgrav til i alt en pris på ca. 7.500.000 kr., hvoraf ca. 1.500.000 kr. er fra frivilligt arbejdskraft og udefra kommende tilskud.

DEN SUBJEKTIVE HISTORIE

De rent historiske fakts kan stort set findes i Hallernes gamle protokoller. Den subjektive historie, den som kan fortælle, hvordan området har udviklet, og hvad der i øvrigt er sket i området omkring Hallerne, beror på historieskriverens hukommelse og de indtryk nogle begivenheder har haft på samme.

OPSTART

I tiden omkring den første kommunesammenlægning begyndte det store hal byggeri i Danmark.

Fritid kom til at betyde mere og mere for befolkningen og fritidsanlæg blev eftertragtet.

I Eskilstrupområdet var der naturligvis også diskussion om behovet for en hal. De negative røster henviste til nogle undersøgelser, som sagde, at befolkningsgrundlaget for en hal skulle være 10.000 indbyggere. I Eskilstrupområdet er der ca. 2.500 indbyggere.

Her fra 2010 er der så 2 haller, som udnyttes optimalt af den etablerede idræt. – Nok atypisk – men sådan er det her!

DET FØRSTE HALUDVALG

Det første haludvalg blev nedsat i 1968 med det formål på længere sigt at drive hal som en selvejende institution. På kort sigt at lægge pres på kommune og amt for at få godkendt et projekt.

Mange projekter fra lignende haller blev hjemtaget. Drøftet og gennemgået med kommunen og kasseret fordi de var for dyre.

Der var også udflugter til halprojekter på Sjælland, og det endte med et samarbejde med et halbyggefirma ”Cadovius” fra Nordsjælland.

Et projekt, hvor ”Cadovius” leverede selve halelementerne, og hvor Hallerne kunne supplere med eget arbejde og tilskud udefra. Det projekt blev godkendt i kommune og amt.

RÅJORDSBEHANDLING AF STADION OG TRÆNINGSBANER

I 1968 FIK Hallerne et tilbud fra kommunen – daværende Ønslev-Eskilstrup. Hallerne kunne stå for råjordsbehandlingen på det påtænkte stadion med træningsbaner. Betalingen ville så indgå i det senere halbyggeri.

Arealet er stort. – Der var megen jord, der skulle flyttes, navnlig i den nordlige del.

Arbejdet var meget egnet for landbrugsmaskiner og de entreprenørmaskiner, man kunne få fat på på den tid.

Der var stor opbakning fra lokalbefolkningen. Eksempelvis havde en landmand lige købt en ny stor Fordson traktor. Den tilbragte hele sommeren på området.

Pudsigt var det også at se, at kl. 7.00 om morgenen dagen efter, at aftalen med kommunen var på plads var formanden og et bestyrelsesmedlem i gang med at kultivere hele anlægget! – Om nødvendigt? – Men de var i gang.

Et godt eksempel på opbakning fra den frivillige arbejdskraft var da den nødvendige mand med den nødvendige gravko en dag meddelte, at i weekenden kunne han ikke komme. Han havde for længst lovet sin hustru at tapetsere to stuer inden en fest. Det hørte byens maler, som også hjalp til. ”Du fortsætter med gravkoen, så tapetserer jeg dine stuer gratis, så gør vi begge det, vi har forstand på”. – Og sådan blev det.

Hal 1

Samtidig med det sidste amtsrådsmøde i tidl. Maribo amt var det daværende haludvalg samlet ved det kommende areal for Hallerne. Dengang skulle halbyggeri godkendes i Amtet, og Hallernes anlægsprojekt var med som sidste punkt på dagsordnen.

Da meddelelsen kom om, at projektet var godkendt, gik nogle bestyrelsesmedlemmer strakt i gang med at fælde nogle træer. – De stod i vejen for hallen og nu skulle der ske noget.

Før arbejdet gik i gang, blev der uddelt en skrivelse til samtlige husstande. Skrevet på sekretærens gamle skrivemaskine og duplikeret hos den lokale boghandel. Her kunne man tegne sig for et tilskudsbeløb og/eller give tilsagn om et antal timer frivilligt arbejde.

Arbejdet var jord- og støbearbejde, og det var før det færdigblandede beton. Opbakningen fra lokalbefolkningen var stor. Der var mange der aften efter aften – weekend efter weekend stod med skovle, blandemaskiner og hjulbøre, medens andre lagde beton ud og bandt jern i gulvet.

Selv det lokale bryggeri i Nykøbing støttede med 1.000 vand/øl til pauserne, medens mange udefra kom med kaffe m.v.

ANDRE ANLÆG

De efterfølgende 3 anlæg blev igangsat, når gamle lån udløb, og efter aftale med tidligere Nørre Alslev kommune blev fornyet med uændrede kommunale tilskud.

Alle anlæggene var nødvendige for Hallernes udvikling: Opholdsrum, omklædningsrum og depotrum. Alle arbejder blev udført med deltagelse af frivillig arbejdskraft.

2 gange kunne skytternes ønske om skydebaner tilgodeses.

Første gang 8 stk. 15 m baner og senere 8 yderligere baner samt renovering af de første 8. Skytterne etablerede selv og finansierede selv begge gange selve skydeanlæggene, og er således de egentlige ejere af dette. – Måske også en speciel konstruktion for området.

Sidst i halvfemserne tog gymnastikforeningen spring/rytmegymnastik på programmet. Fik uddannet nogle dygtige instruktører, fik en enorm tilgang af udøvere, som hurtigt nåede eliteniveau med deraf følgende krav til plads og faciliteter.

På grund af Hallernes store belægning var gymnastikken på dette tidspunkt kun tildelt 1 til 2 timer i Hallerne. Deres andre aktiviteter måtte de udøve i skolens lille gymnastiksal. Selvfølgelig kom fra dem ønsket om mere haltid, samtidig ønskede også andre foreninger mere haltid. Hallerne ville naturligvis gerne tilgodese aktivitet og dygtighed. Hvorfor man flere gange forhandlede med kommunen om en løsning.

Kommunen bevilgede i 1998 en udvidet driftsramme på 250.000 kr. – Lignende beløb blev i øvrigt bevilget til kommunens 2 andre haller i efterfølgende år.

Eskilstruphallerne havde et projekt klar indeholdende springbaner og ½ håndboldbane. Et projekt, som kunne finansieres indenfor den øgede driftsramme, hvis der kunne tilføres frivilligt arbejde for ca. 1.000.000 kr. og foreningstilskud på 200.000 kr.

Frivilligt arbejde var blandt andet springbaner og jord- og støbearbejde.

Ønsket da hal 2 blev påbegyndt var en hel hal. Men i 1998 var pengene der ikke. Derfor kom det vigtigste først, men med mulighed for færdiggørelse til hel hal.

Hvert år i den tid Guldborgsund kommune har eksisteret, har Hallerne fremsendt et revideret projekt til kommunen.

I 2009 fik Hallerne så for første gang bevilget et egentligt anlægstilskud, idet Hallerne fik 2.500.000 kr. fra den særlige renoveringspulje.

Hallernes projekt var på ca. 3.500.000 kr. og restbeløbet tænkt finansieret ved frivilligt arbejde og udefra kommende tilskud.

Da Hallerne forhandlede med kommunen, var kravet først, at udbud og tilsyn skulle ”køre” som et sædvanligt byggeprojekt. Dette betød, at totaludgifterne ville blive ca. 6.000.000 kr. og så var der ikke blevet nogen udvidelse.

Hallerne fik forhandlet, at projektet kunne ”køre” som Hallerne altid har gjort.

Forhandling med hårdværkerne og eget tilsyn.

Og den 25/9 2010 til tiden er projektet gennemført.

HALLENS DAGLIGE ØKONOMI

Hallerne skal naturligvis overholde nogle økonomiske budgetrammer.

Efter reglerne er det således, at skolen giver et fast beløb for deres brug. Foreningerne indenfor kommunen har Hallerne gratis. Udefra kommende foreninger, ikke kommunale institutioner og direkte kommercielle arrangementer betaler halleje. Herudover betaler fodboldklubben og skytteforeningen leje af deres særlige forhold med klublokaler m.v.

Indtægtsarterne for Hallerne er:

Grundtilskud fra kommunen

Aktivitetstilskud fra kommunen

Tilskud efter lokaleforhold fra kommunen

Disse beløb beregnes hvert år og er det egentlige budget. Herudover kan Hallerne selv ved andre tiltag øge dette budget uden fradrag i det faste budget.

Disse tiltag kan være:

Udlejning til ikke kommunale institutioner

Udlejning til foreninger udenfor kommunen

Udlejning til rent kommercielle arrangementer

Reklamer

HALLERNES BRUG

Hverdage:

Skolen8:00 – 14:00

Enkelte foreninger8:00 – 14:00

Enkelte institutioner udenfor kommunen8:00 – 14:00

Lokale foreninger 14:00 – 22:00

Weekender:

Foreningernes hjemmekampe både for:

Badminton – indefodbold – håndbold – gymnastik – skydning – festarrangementer og udstillinger.

Eksempler på større arrangementer gennem årene:

Ungdomslandskamp i håndbold mod Island – herre

Ungdomslandskamp i håndbold mod Polen – damer

Danseopvisninger

Sjællandsmesterskaber i spring/rytmegymnastik

Regionsstævner i Skydning

Indefodboldstævner med 400-500 tilskuere til finalerne

Bespisning ved DGI’s landsmesterskab for drenge og piger med 700 deltagere.

Eksempel på fester:

Bamse – Flemming Jørgensen / Kirsten og Søren

Kim og Hallo / Kjeld og The Donkeys

Kjeld og Hilda / Flemming Jensen

Norske Vikinger / Johnny Reimar

Forårsfester, som stadig fylder Hallerne uden annoncering

Hønseudstillinger / Frimærkeudstillinger

Sport og kultur – det er Eskilstrup der du’r –med mere.

FREMTID

Holdningen i Hallernes bestyrelse har altid været, at faciliteterne er til for at bruges optimalt.

Den billigste hal, er en hal, hvor aktiviteterne er mindst. Derfor ser Hallerne gerne, at kommunale tilskud afspejler aktivitet mest muligt. – Derfor søger Hallerne gerne indtægtsgivende arrangementer udefra. – Selvom disse naturligvis også medfører udgifter for Hallerne.

Det har altid været Hallernes mål, udover at tilgodese idræts- og foreningslivet, at være med til at skabe aktivitet i lokalområdet.

Hallerne vil også gerne i fremtiden stå for udvikling indenfor idræts- og fritidsområdet, for så er et af de vigtigste parametre for udvikling på plads.

Hallerne forventer, at et spændende planlagt erhvervsområde tæt på området bliver udviklet af kommunen, ligesom vi forventer, at kommunen udvikler infrastrukturen og bosætningsmulighederne med udstykninger.

Gøres dette får det stor betydning ikke alene for Eskilstrupområdet, men for hele Falster-Lolland.

SAMMENHÆNG

Der er sammenhæng i vort idræts- og fritidsområde.

Der er sammenhæng med skole – Foreningshus/SFO med motions- og idrætsplads.

Der er sammenhæng med byens andre faciliteter.

– Med det gamle stadion ved Kløvermarksvej

– Med FDF arealet ved Poppelvej

– Med badstuen på det gamle stadion

– Med byens mange stiforbindelser

– Med det Kinesiske udendørs motionscenter på Parkvej

– Og snart med det kommende skydeanlæg for enden af Østergade

Alle faciliteterne er til for at blive benyttet.

Og vi deler dem gerne med andre.

EFTERSKRIFT

Dette skrift er tænkt dels som en beskrivelse af nogle fakts omkring Hallerne – men også tænkt som en beskrivelse af, hvordan man kan ”drive” hal på en lidt alternativ måde.

Vi er stolte af og glade for de resultater vi har nået indtil i dag. – Vi har gennem årene gjort nogle erfaringer, som vi gerne deler med andre.

Vi synes vi er nået langt med vor metode og vi tror, at man også andre steder kan bruge denne. – Men det kræver lokalt engagement.

Eskilstrup, den 25. september 2010.

FAKTUELLE OPLYSNINGERDen første bestyrelse

• Hans Michelsen
• Jørgen Hare
• Poul A. Hansen
• Ove Hansen
• Karl Petersen
• Jens Christoffersen
• Poul Enggård Hansen
• Mogens Larsen
• Verner Rasmussen

FormændHans Michelsen1969 – 1978Vagn Jensen1979 – 1981Børge Kock1982 – 1996Henrik Schjelde1997 – 2001Ove Hansen2002 – 2009Henrik Schjelde2010 – 2013Per Christensen2014 –HalinspektørerGunnar Petersen1971 – 1978Hans Frausing1979 – 1979Jørgen Herman Rasmussen1979 – 2009Flemming Olsen2010 –Cafeteria bestyreJenny Petersen1971 – 1978Bente Frausing1979 – 1979Jørgen H. Rasmussen1979 – 1981Jette Rasmusen1982 – 2004Jimmi Svensson2004 – 2011Michael Skafte2011 – 2021Æresmedlemmer

Hans Michaelsen

Børge Kock

Henrik Schjelde

2021(Michael Hansen)